Palle Birk Hansen

Rügen hørte fra 1168 til 1534 til Roskilde Stift og var derfor kirkeligt set en del af Danmark. I 1534 blev Rügen lagt under biskoppen i Stralsund og blev dermed en del af Pommern, og sådan var det, da Paslich ejede sine gårde på Rügen. Efter 30-årskrigen blev Rügen svensk – fra 1648 til 1814!

Mange i overklassen og alle, der havde studeret, talte latin, datidens internationale sprog. Det betød mindre, om man hjemme talte dansk, norsk, tysk eller et andet lokalt sprog. Man kommunikerede på latin, ikke bare blandt kirkens embedsmænd, som man havde gjort siden den katolske tid, men også i den verdslige embedsstand, som var under hastig opbygning efter reformationen i Danmark. For så vidt kunne Paslichs gravsten lige så godt være skrevet på latin. At teksten er affattet på tysk, som i øvrigt også var meget brugt ved hoffet, afspejler, at den danske adelsmand Paslich og hans familie i det daglige talte tysk. De har formodentlig ikke kunnet mange ord dansk. Størstedelen af teksten i kalendariet er skrevet på latin, kun et par indførsler er skrevet på tysk.

Også i Næstved kunne man lære latin. Dels var der en latinskole på Skovkloster og senest fra ca. 1400 en latinskole i byen, dels oprettede Herluf Trolle og Birgitte Gjøe i 1565 deres skole på Herlufsholm, hvor adelige og udvalgte borgerlige drenge lærte latin for at kunne fortsætte på Københavns Universitet eller andre universiteter over hele Europa.

Det er betegnende, at Caspar Paslich førte sit kalendarium på latin. For det første var det naturligt for ham. Samtidig sikrede han sig et vist privatliv i forhold til flertallet af de personer, som kunne tænkes at snige sig til at læse i bogen.