Paslich og attentatet 1554

Palle Birk Hansen

Caspar Paslich færdedes blandt ligemænd i Rostocks overklasse. Blandt andet mødtes man i kirken, hvor man efter gudstjenesten drøftede verdens begivenheder på kirkegården. Således søndag eftermiddag den 25. november 1554 ved Vor Frue Kirke. Caspar passiarede med sin fader Claus Paslich, da Johannes Schrøder fra Rostock, ”en forbryderisk slyngel”, med en bøsse skød Caspar i højre skulder. Man gravede efterfølgende syv små kugler eller store hagl ud af skulderen. Byens betjente pågreb forbryderen og kastede ham i fængsel. Onsdagen efter var Paslichs tilstand så kritisk på grund af sårfeber, at han fik den sidste nadver. Rådsherrer og forbryderens familie kom til sygesengen for at høre Caspars sidste vilje, så det kunne tyde på, at årsagen til skudattentatet har været en økonomisk tvist mellem Paslich og Schrøder.

Paslich var gået i forbøn for Schrøder, som derfor ikke blev anmeldt. Alligevel blev han henrettet lørdag formiddag ugen efter attentatet efter dom af Rostock Byråd, som ikke har kunnet leve med, at en af byens borgere blev skudt ned på åben kirkegård. Må Gud tilgive ham den uhørt skamløse og umenneskelige gerning, tilføjer Paslich, som, kan vi tilføje, overlevede.