1550-1559

12.01.1550
Andreas Alciatus (note)Andreas Alciatus (1492-1550) en fremtrædende italiensk jurist og skribent. Hans bog ‘Emblematum libellus’ fra 1531 blev trykt i 150 oplag og var populær i hele Europa. Bogen blev anset for et hovedværk inden for genren ’emblembøger’, der fandt stor udbredelse i 1500- og 1600-tallet i Europa, indtil genren gik af mode i 1700-tallet. Et emblem, (græsk emblema ’indlagt arbejde’) var en grafisk helhed, der bestod af et motto, et billede og en tekst. Tilsammen gav de tre elementer en allegorisk tydning af et vilkår i tilværelsen, f. eks. krig eller alderdom, samtidig med at emblemet havde en filosofisk eller moraliserende hensigt. I nutiden betyder et emblem bomærke eller logo, der viser, at en person tilhører en forening eller virksomhed, for eksempel en rockergruppes rygmærke eller sygeplejerskens emaljeskilt., som beherskede alle videnskaber og som var den første, der bragte jurastudierne tilbage til fordums glans, levede i 57 år, 8 måneder og 4 dage. Han døde denne dag i Pavia. Således har jeg læst på hans kostbare og fornemme gravmæle. I 1550.

22.09.1550
På denne dag slog hertug Jørgen af Mecklenburg Magdeburgs tropper på flugt og han dræbte henved 2000 borgere og bønder. I 1550.

19.12.1550
Hertug Jørgen af Mecklenburg blev fanget af borgerne i Magdeburg og tilbageholdt lige indtil byens overgivelse. I 1550.

18.02.1551
På denne dag dør Joachim Friis fra Rostock i Culmbach i Franken, mellem d. 8. og 9. aftentime. Hans søster Judith giftede jeg mig senere med i 1554 (se 10.06. 1554).

28.02.1551 (note)Ifølge O. Walde er notatet sandsynligvis skrevet i Wittenberg i 1551. De spottende tilråb hentyder antagelig til, at kurfyrst Joachim II havde en positiv holdning til en forordning kaldet ‘Augsburger interim’. Forordningen bestod af 26 artikler og var et kejserligt kompromis-diktat fra 1548 om religiøse spørgsmål. Forordningen tilfredsstillede hverken protestanter eller katolikker.
På latin er ordet interim et adv. med betydningen imidlertid, foreløbig.

Denne dag, da markgreven af Brandenburg, kurfyrst Joachim var kommet til Wittenberg, blev han modtaget på utilbørlig vis med snebolde af drengene, og tilmed også af nogle studenter. De kastede nemlig også mange sten, gemt i sne mod ham og hans følge, mens de råbte: ”Interimet kommer, Interimet  kommer.” Jeg opholdt mig på Sjælland, en dejlig ø.(note)Sidste sætning er i flg. O. Walde tilføjet senere.

21.03.1551
I Wittenberg og mange andre steder ved floden Elben blev der set tre bisole (note)
Et optisk fænomen, der ses som en stærkt lysende plet i en lysende ring om solen. (Gyldendal, Den store danske encyklopædi). et kvarter før den 8. morgentime, og de blev iagttaget uafbrudt lige frem til den 9. time. I 1551.

19.10.1551
Dargemerus Pasewalch bliver født i den 10. time efter middag og i det 10. minut i 1551 i Rostock.

06.02.1552
Hertug Henrik af Mecklenburg dør denne dag i Schwerin. I 1552.

07.02. 1552
Dargemerus Pasewalck, min kære broder, dør denne dag, skønt han endnu ikke var blevet fire måneder gammel. Ham oplevede jeg aldrig at se. I 1552.

20.12.1552
Jeg blev forlovet med den højagtede og ærbare jomfru. Judith Friis, datter af afdøde Nikolaj Friis i Rostock, ved en traditionel og højtidelig ceremoni, i den niende morgentime i den hellige Johanneskirke i overværelse af berømte, lærde og højagtede mænd. I 1552.

14.03.1553
Jeg kom til det berømmelige universitet i Ingolstadt for at fortsætte jurastudiet. I 1553. Jeg boede sammen med Doktor Franziscus Zoanettus fra Bologna, retslærd og ledende professor. (note)Den latinske tekst lyder: ’Professore primario, in ordinario matutino’. Muligvis menes der, at professorens forelæsninger lå om morgenen eller om formiddagen. En præcis forståelse af de tre sidste ord er ikke mulig. Manden havde stor betydning for mine studier.

19.09. 1553
Jeg blev udnævnt til licentiat, efter at fire berømmelige jurister, doktorer i kirkelig og borgerlig ret Hr. Bartholomæus Romuleus fra Firenze, rektor magnificus, hr. Johannes Baptista Weberus fra Svaben, dekan for det juridiske fakultet, hr. Franciscus Zoanettus fra Bologna og hr. Nikolaj Eberhardt fra Frisien grundigt havde efterprøvet og strengt eksamineret, hvor megen omhu jeg havde lagt i jurastudiet. I år 1553. Jeg havde een konkurrent, den højtagtede mand, hr. Leonhardt Linck, som var kommet fra universitetet i Siena. Alt dette fandt sted på det berømte universitet i Ingolstadt. I min alders 23. år

22.10.1553
Jeg kom til Padua. Samme år som ovenfor.

29.09. 1553
Jeg forlod universitetet i Bayern på vej til Italien sammen med to ledsagere fra Regensburg. I 1553.

18.10.1553 (note)
Årstallet 1553 nævnes ikke i CP’s dagbog. Dette gentager sig både ved flere af de andre optegnelser fra udlandsrejsen i 1553 og 1554 og enkelte gange senere.
Jeg kom til Venedig, den mest berømte handelsby i hele verden. I 1553

28.10.1553
Jeg kom til Ferrara i løbet af mit år i udlandet.

01.11.1553
Denne dag, da jeg fyldte mit 23. år, kom jeg til universitetet i Bologna, som vi med rette og i sandhed kalder studiernes moder. Om dette universitet siges det med fuld ret: Bologna belærer – Bologna frembringer de bedste doktorer etc. Gid du(note)Her tiltaler Caspar Paslich sandsynligvis sig selv. må holde dig for øje, at du i erindring om de største velgerninger for evigt er knyttet til hr. doktor Marianus Socinus den yngre, den mest berømte jurist i hele Europa, og til hans efterslægt.

16.11.1553
Firenze “la bella“.

23.11.1553
Til Siena, hvor engang Frankrigs konges garnison lå.

29.11.1553
Jeg kom til Rom, til hr. doktor Laurentius Kerckhof, min oprigtige ven. I 1553

10.12.1553
Den første søndag i advent så jeg pave Julius den 3. under messen sammen med 30 kardinaler.

15.12.1553
Jeg rejste fra Rom efter at have dannet mig et godt indtryk af pavedømmet og gjort omhyggelige optegnelser om gamle mindesmærker og monumenter.

21.12.1553
Til Loreto i Vor frue kirke, hvor jeg så et skrækkeligt afgudsbillede.

22.12.1553
Til Ancona, en meget sikker havn i Adriaterhavet.

28.12.1553
Jeg vendte tilbage til Bologna, til hr. doktor Marianus Socinus, til vennerne og mine landsmænd.

01.01.1554
Jeg forlod Bologna i voldsomt snevejr, da jeg nu ville vende tilbage til Tyskland. I 1554.

09.01.1554 (note)Jf. Palle Birk Hansen: “Den store udlandsrejse 1553-1554”.
Til Pavia, til Ticino.

11.01.1554 (note)
O. Walde skriver i sine kommentarer, at optegnelsen formentlig er fra 1551, men det må bero på en fejltagelse, da CP’s udlandsrejse først finder sted 1553-1554Jeg kom til Certosaklosteret, (note) Karteuserklosteret Certosa di Pavia, ca. otte kilometer nord for Pavia i Norditalien. Opførelsen af det store klosteranlæg, der blev grundlagt i 1396, varede ind i det 16. århundrede.der er opført for så stor en sum, at mange mener, at intet kloster i Europa kan sammenlignes med det.

12.01.1554
Til Milano.

17.01.1554
Fredag. Sct. Antons dag passerede jeg med stor fare og besvær det høje og ufremkommelige bjerg Sct. Gotthardt, på vej til Basel.

22.01.1554
[Andreas Alciatus fra Milano]. Jeg har set hans gravmæle og fornemme epitafium, i Ticino, skænket af hans arving, doctor N Alciatinus; på det samme universitet hørte jeg ham undervise med stor dygtighed. I 1554

11.02.1554
Køln, hvor der er et universitet, tre kongers grav og mange kirker.

14.02.1554
Aachen, hvor den kejserlige bolig, badeanlæg og grundlæggeren Karl den Stores relikvier er.

18.02. 1554
Antwerpen, en berømt havneby.

23.02.1554
Louvain, en storslået by, et særdeles velegnet sted for universitetet der.

24.02.1554
Bruxelles, med det kejserlige hof.

25.02.1554
Til Gent. Kejserens fødeby.

24.03. 1554
Jeg vendte tilbage til fædrelandet efter et langt og møjsommeligt ophold i udlandet sammen med den vidtberømte mand hr. doktor Valentinus Geerdes, som jeg havde truffet i Amsterdam. I 1554.

12.04. 1554
[Hieronymus Schurf, doktor i kirkelig og borgerlig ret] død i Frankfurt an der Oder. I 1554.

10.06. 1554
Jeg fejrede bryllup med den højagtede jomfru, Judith Friis, datter af hr. Nikolaj Friis borger i Rostock, ved en beskeden højtidelighed. I den højeste treenigheds navn. I det Herrens år 1554.

25.11.1554
NB. Denne dag, efter afslutningen af eftermiddagens gudstjeneste stod jeg og talte elskværdigt med min kære fader, da jeg pludselig på den mest gemene måde blev dødeligt såret i højre skulder af en forbryderisk slyngel, Johannes Schrøder fra Rostock, der affyrede syv små kugler fra en bøsse for øjnene af min fader. Mens vi holdt ham tilbage i kirken, blev han pågrebet af betjente, kastet i fængsel, og den følgende lørdag blev den fortjente dødsstraf eksekveret, skønt jeg forsøgte at mægle og gik i forbøn for ham. I 1554.

28.11.1554
Tre dage efter at jeg var blevet såret, var min tilstand så kritisk, at jeg modtog Jesu Kristi, Guds søns hellige legeme og dyrebare blod. Rådsherrer og adskillige borgere fra min uvens familie blev sendt til mig, for at de kunne blive klar over min sidste vilje. Dem svarede jeg imidlertid som sig hør og bør, for så vidt som min betydelige svaghed dengang tillod det.

01.12.1554
Uden at der var forelagt en anklage, fuldbyrdede Rostocks byråd i den 11. time før middag ifølge deres pligt dødsstraffen over Johannes Schrøder fra Rostock, som den foregående søndag havde såret mig på den mest gemene måde i Vor Frue kirke. Gid Gud i sin nåde må tilgive ham den uhørt skamløse og umenneskelige gerning, som han øvede mod mig.

06.01.1555
[August Schurf, doktor i lægevidenskab] dør i Frankfurt an der Oder. I 1555

20.06.1556
Lørdag. På denne dag, kort før den 4. aftentime bliver min kære førstefødte datter født, og hende skænkede jeg min kære moders navn i glædelig og taknemmelig erindring. I 1556 efter vor frelser, Jesu Kristi velsignede fødsel.

12.09.1556
Lørdag. Min hustrus søskendebarn, Catharina, datter af den højtagtede mand, hr. Henning Brackwagen, rådmand i Rostock, dør denne dag, da hun gik i sit 24. år i kysk jomfruelighed. I 1556.

15.05.1557
Jeg fik tilbudt en stilling ved hoffet i den kongelige majestæts navn gennem hr. Andreas Barby. (note) Andreas Barby var leder af Tysk Kancelli, da han ansatte den unge Caspar Paslich. Se Palle Birk Hansen: “Ansættelse i København 1557” I København. I 1557.

05.06.1557
Denne dag, en hverdag i pinsen i 1557, aflagde jeg troskabseden til den berømmelige fyrste og herre, hr. Christian III, Danmarks konge, og jeg blev udnævnt til hans kongelige majestæts rådgiver og forhandler. I den højeste treenigheds navn. I min alders 27. år.

11.07.1557
Søndag. På denne dag fejres min søster Agnetes bryllup med hendes forlovede, Zabelus Oseborn Sundense i klosteret, der tilhører Pommerns hertug, Philip af Campe. I 1557.

05.08.1557
Torsdag. Denne dag kom jeg med min hustru og vor førstefødte datter til Danmark fra Rostocks havn. I 1557.

03.03.1558
Torsdag efter den første søndag i fasten i 1558 blev jeg indført som dekan i koret af Roskilde kapitlet (note)Jf. Palle Birk Hansen: “Ansættelse i København 1557” og jeg fik tildelt et kapitelsæde under den traditionelle ceremoni. I den højeste treenigheds navn. I 1558. De tildelte mig en korstol, som de kalder det, i koret og et sæde i kapitlets forsamling.

01.01.1559
Denne dag i 1559 omkring den femte aftentime dør den ophøjede fyrste, hr. Christian III, Danmarks konge, i Kolding.

24.01.1559
I 1559 afgik den mægtigste fyrste, hr. Christian II, engang Danmarks, Norges og Sveriges konge ved døden. Han blev begravet i Odense i Franciskanermunkenes kloster den 19. februar.

13.02.1559
Den ophøjede og mægtige fyrste, hr. Christian III, Danmarks og Norges etc. konge, min allernådigste herre, blev begravet ved en kongelig højtidelighed på Fyn i byen Odense i Sct. Knuds Kirke. I 1529.

13.06.1559
Denne dag i 1559 bliver ditmarskerne besejret i et stort slag ved byen Heide, hvori der faldt tre tusinde bønder. Og hermed undertvinger Holstens berømmelige hertuger dette stridbare folk, der længe havde optrådt ondsindet og selvrådigt, på de strengeste betingelser. De berømmelige fyrster, Frederik II, valgt konge af Danmark etc. og brødrene Hans og Adolf, Slesvigs og Holstens hertuger, stod sammen i spidsen for denne krig. Selv opholdt jeg mig i alle krigens slag i hæren, ikke uden store besværligheder og farer.

03.08.1559
I København dør hr. Andreas Barby, en mand med den største dømmekraft og i besiddelse af en enestående indsigt og dygtighed i politiske forhold. I 1559.

03.08.1559
I 1559. Den tredje dag i august midt på dagen døde min kæreste datter Dorothea i Roskilde, og hun blev begravet samme sted i Sankt Lucius’ kirke. (note)Sankt Lucius kirken er Roskilde Domkirke, hvis skytshelgen er Sankt Lucius, pave i Rom 253-254, hvor han led martyrdøden.

12.08.1559
[Christian III, Danmarks konge] død i Kolding den 1. januar. I 1559.

20.08.1559
Den ophøjede og mægtige fyrste, hr. Frederik II, valgt konge af Danmark etc. søn af Christian III – i lykkelig erindring – min mildeste herre, krones i København i Vor Frue kirke ved en kongelig ceremoni.

28.11.1559
I det herrens år 1559. I den 11. time og 30. minut om middagen bliver min kære datter Dorothea født i byen Kolding i det nordlige Jylland. Hende løftede Danmarks ophøjede dronning Dorothea nådigt op fra dåben.


Noter:(12.01.1550)
Andreas Alciatus (1492-1550) en fremtrædende italiensk jurist og skribent. Hans bog ‘Emblematum libellus’ fra 1531 blev trykt i 150 oplag og var populær i hele Europa. Bogen blev anset for et hovedværk inden for genren ’emblembøger’, der fandt stor udbredelse i 1500- og 1600-tallet i Europa, indtil genren gik af mode i 1700-tallet. Et emblem, (græsk emblema ’indlagt arbejde’) var en grafisk helhed, der bestod af et motto, et billede og en tekst. Tilsammen gav de tre elementer en allegorisk tydning af et vilkår i tilværelsen, f. eks. krig eller alderdom, samtidig med at emblemet havde en filosofisk eller moraliserende hensigt. I nutiden betyder et emblem bomærke eller logo, der viser, at en person tilhører en forening eller virksomhed, for eksempel en rockergruppes rygmærke eller sygeplejerskens emaljeskilt.(28.02.1551)
Ifølge O. Walde er notatet sandsynligvis skrevet i Wittenberg i 1551. De spottende tilråb hentyder antagelig til, at kurfyrst Joachim II havde en positiv holdning til en forordning kaldet ‘Augsburger interim’. Forordningen bestod af 26 artikler og var et kejserligt kompromis-diktat fra 1548 om religiøse spørgsmål. Forordningen tilfredsstillede hverken protestanter eller katolikker.(28.02.1551)
Sidste sætning er i flg. O. Walde tilføjet senere.

(21.03.1551)
Et optisk fænomen, der ses som en stærkt lysende plet i en lysende ring om solen. (Gyldendal, Den store danske encyklopædi).

(14.03. 1553)
Den latinske tekst lyder: ’Professore primario, in ordinario matutino’. Muligvis menes der, at professorens forelæsninger lå om morgenen eller om formiddagen. En præcis forståelse af de tre sidste ord er ikke mulig.

(18.10.1553)
Årstallet 1553 nævnes ikke i CP’s dagbog. Dette gentager sig både ved flere af de andre optegnelser fra udlandsrejsen i 1553 og 1554 og enkelte gange senere.

(01.11.1553)
Her tiltaler Caspar Paslich sandsynligvis sig selv.

(09.01.1554)
Jf. Palle Birk Hansen: “Den store udlandsrejse 1553-1554”

(11.01.1554)
O. Walde skriver i sine kommentarer, at optegnelsen formentlig er fra 1551, men det må bero på en fejltagelse, da CP’s udlandsrejse først finder sted 1553-1554.

(11.01.1554)
Karteuserklosteret Certosa di Pavia, ca. otte kilometer nord for Pavia i Norditalien. Opførelsen af det store klosteranlæg, der blev grundlagt i 1396, varede ind i det 16. århundrede.

(15.05.1557)
Andreas Barby var leder af Tysk Kancelli, da han ansatte den unge Caspar Paslich. Se PBH’s introduktion s. 5.

(03.03.1558)
Jf. Palle Birk Hansen: “Ansættelse i København 1557”

(03.08.1559)
Sankt Lucius kirken er Roskilde Domkirke, hvis skytshelgen er Sankt Lucius, pave i Rom 253-254, hvor han led martyrdøden.